Vildt Naturligt: Send dem til Djævleøen!

Indfang de vilde ulve i Jylland og slip dem løs nær København, når nu folk dér er så glade for, at rovdyret er tilbage i Danmark! Sådan lyder en populær kommentar i debatten, efter at Johan & Vicky for nylig gjorde status over ulvens danske comeback. Den krigeriske tone på sociale medier får voksen-skældud af værterne, men de prøver alligevel at forstå frygten for det ukendte og uenighederne mellem land og by. Desuden svarer de sammen med ulveekspert Kent Olsen på flere lytterspørgsmål. Fx om ulven helt af sig selv kan finde på at dukke op på Sjælland?!
Værter: Johan Olsen & Vicky Knudsen. Gæsteekspert: Kent Olsen, ulveforsker på Naturhistorisk Museum i Aarhus.
Producer: Carsten Nielsen.
vildtnaturligt@dr.dk