Vend aldrig ryggen til en pingvin!

Pingviner er svære at stå for, når de kommer vraltende i flok. Men trods det godmodige ydre kan de være ekstremt stride over for hinanden, dyrepassere og andre, der kommer i vejen. Vicky og Johan tager chancen og får lov til at komme helt ind til pingvinerne i ZOO. Biologernes mission er klar: De søger sandheden om den underlige fugl, efter at de er kommet til at fylde lytterne med en masse pingvinsludder, myter og misforståelser.
Medvirkende: Henrik “Futte” Futtrup, dyrepasser og pingvinekspert, København ZOO.
Værter: Biologerne Johan Olsen & Vicky Knudsen.
Producer: Carsten Nielsen.
vildtnaturligt@dr.dk