Myter & skrøner #1

Er det rigtigt, at ørentviste kravler ind i vores ører og hjerner, at strudse gemmer hovedet i jorden, og at bier kun kan stikke én gang? Eller at hajer dør, hvis de holder op med at svømme, at mus elsker ost, og at dinosaurerne døde, fordi deres kroppe blev for store i forhold til deres hjerner? Johan & Vicky tjekker sandhedsværdien i nogle af de vilde ting, vi tror, vi véd om dyr. Fx også om hunde og katte er farveblinde, om tyre går amok, når de ser noget rødt, og om ugler er særligt kloge.
Gæster: Evolutionsbiolog Bjørli Lehrmann og kryptozoolog Lars Thomas, som begge er eksperter i myter, vandrehistorier og overtro om dyr og natur.
Værter: Biologerne Johan Olsen & Vicky Knudsen.
Producer: Carsten Nielsen.
vildtnaturligt@dr.dk