Udsyn: Lyserød bølge og kinesisk sæbeopera

I vores første udsendelse har vi besøg af Kristian Almblad, der fortæller hvordan præsident Lulas sejr i Brasilien betyder, at der skyller en lyserød bølge af socialistiske præsidenter ind over Sydamerika, hvilket kan få store konsekvenser for, hvordan kontinentet placerer sig i den globale dagsorden, når der fx skal træffes store beslutninger om klima, krige og lignende.
Herudover kan vi som det første medie løfte sløret for dansk forskning, der viser, hvordan Kina bruger sæbeoperaer og kinavenlige nyheder til at vinde sympati på det afrikanske kontinent, hvor den asiatiske stormagt har opdaget, at det ikke er nok at have råstofkontrakter. Det åbner for et større perspektiv om, hvordan man kulturelt forsøger at knytte kontinenter sammen og dermed skabe alliancer, som man fx allerede kan se konsekvenserne af, når der stemmes i FNs sikkerhedsråd.
Tilrettelæggere: Nickolaj Sander og Brita Kvist.
Vært: Kirstine Dons Christensen.
Lyddesign og klip: Morten Narvedsen og Jonas Johs Andersen.
Redaktør: Tine Møller Sørensen.