Striden om fortidens skatte og ALDIs svanesang

Rane Willerslev skal som museumsdirektør navigere i bølgen af krav, der ruller ind over europæiske museer, fra lande, som vil have deres fortidsklenodier igen. Hør, hvad Nationalmuseets øverste chef siger til grækernes seneste anmodning om tilbagelevering af antikke skulpturer – og om hvem, der har ret til at fortælle et lands historie.
Og så er ALDI også blevet historie i Danmark. I dag drejer de nøglen om i alle deres supermarkeder og opgiver helt det danske marked. Ikke fordi danskerne ikke kan lide et godt tilbud. Men fordi det aldrig lykkedes ALDI at forstå danskerne.
Tilrettelæggelse: Elise Normann og Henrik Lerche.
Vært: Kirstine Dons Christensen.
Lyddesign: Jonas Johs Andersen og Morten Arvedsen.
Redaktør: Tine Møller Sørensen.