Borgerkrig i USA – dengang og i dag

USA står på randen af en borgerkrig. Det er en påstand, der ofte har lydt i de seneste år. Det mægtige land på den anden side af Atlanten oplever en stærk politisk polarisering i disse år, og der er dem, der mener, at en borgerkrig i det splittede amerikanske samfund ikke er utænkeligt.
Amerika har som bekendt én gang oplevet en borgerkrig, fra 1861 til 1865 – og det var en blodig affære. Hvilke ligheder og forskelle er der mellem dengang og i dag? Hvordan bruges borgerkrigen i en nutidig politisk kontekst? Og hvem har vundet kampen om borgerkrigens historiefortælling?
Det er spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med lektor i amerikansk historie Niels Bjerre-Poulsen og professor i amerikansk historie Jørn Brøndal.
Musik: Adi Zukanovic.