På sporet af livet

Efter flere år med fejlslagne forsøg lykkes det pludselig. Eske Willerslev og hans kollegaer finder verdens ældste DNA, to millioner år gammelt.
De har gravet det op i Nordgrønland, i en af verdens mest fjerne og golde egne, og nu kan de tegne et billede af et lunt og spillevende økosystem fra før sidste istid.
Opdagelsen giver os en helt ny viden om verden, som den så ud dengang, men den kan måske også hjælpe os i fremtiden med at overkomme nogle af konsekvenserne ved klimakrisen.
Eske Willerslev, DNA-forsker og leder af Willerslev-gruppen, fortæller om Nordgrønlands frodige fortid og hvordan den måske kan hjælpe os i fremtiden.
Vært: Anna Ingrisch.