Genstart: Tulle i tynd tråd

Kristian Thulesen Dahl er ved at miste grebet om Dansk Folkeparti. Partiets mor, Pia Kjærsgaard, har åbent fortalt om sin utilfredshed med ham. Og den nuværende næstformand har gået med deciderede kupplaner. Sådan lyder det opsigtsvækkende i en ny bog om Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl. Bogen bygger på mere end hundrede kilder tæt på formanden, men de er alle anonyme, og det har fået hovedpersonen til at afvise bogens historier som utroværdige. Forfatter Kristian Brårud Larsen forklarer, hvorfor det er værd at lytte til hans skildring, selvom ingen fra Dansk Folkeparti vil bekræfte den offentligt.