Genstart: Minkmysteriet

Minkfarme i Nordjylland er i juni måned scene for et mysterium. De små rovdyr får våde øjne og hoster. De har fået coronavirus. Og det har minkfarmerne også. Men hvem smitter hvem? Smitten fra minkfarmene har pludselig forbindelse til coronaudbrud på et plejehjem i kommunen. Coronaen rammer en dansk milliardindustri, der i forvejen er presset af faldende priser og politisk modstand. I august blusser minksmitten igen op, og nu presser politikere den ellers magtfulde minklobby. 1 million mink skal aflives. Sebastian Abrahamsen fra Dagbladet Information har fulgt smitten fra mink til mink.