Genstart: Min ven i kinesisk fængsel

Stokkeprygl, genopdragelse og tvangsarbejde. Kina er i gang med at kvæle det kulturelle mindretal uighurerne i den lukkede Xinjiang-provins. Selvom det kan virke fjernt, så er vi måske ikke så mange led fra rædslerne. For forskning viser, at internationale virksomheder som Nike, Apple og danske Bestseller køber tøj og teknik hos kinesiske fabrikker med tvangsarbejdere. Og lige nu forsøger hundredvis af organisation at råbe de virksomheder op. Forsker Rune Steenberg har studeret det undertrykte folk i et årti, og hans gode ven er en af dem, som nu bor på en fabrik mod sin vilje.