Genstart: Menneskehandel i Thyborøn?

I skroget på en gammel kutter i fiskerbyen Thyborøn bor to ghanesiske mænd. De knokler 11 timer om dagen, seks dage om ugen. De har ingen papirer, ingen overenskomst og ingen mulighed for at rejse hjem til Afrika. I tre år banker de rust og sætter kutteren i stand til en forsvindende beskeden løn, imens skibsrederen ifølge politiet tjener op mod fire millioner kroner på deres illegale arbejde. Skibsrederen tiltales, men frifindes for menneskehandel. På vidneskranken sidder også den nu pensionerede læge i Thyborøn, Hans Holmsgaard. Han er venner med de to ghanesiske mænd og forsøger at hjælpe dem. Men har han gjort nok?
Vært: Knud Brix.
(Udsendt som podcast 20. januar).