Genstart: Mærsk og våbenfabrikken

Det har længe været kendt, at det Mærsk-ejede selskab Riffelsyndikatet solgte våben til Nazi-Tyskland under besættelsestiden. Men på Rigsarkivet er der nu dukket beviser op for, at våbenfabrikken fortsatte sit kontroversielle våbensalg til nogle af de mest brutale regimer på kloden efter krigens ophør. Hvad er våbnene blevet brugt til, og hvor meget vidste Mærsk-familien? Mathias Blædel, journalist på Frihedsbrevet, har læst sig gennem bunker af arkiverede dokumenter og fortæller om Riffelsyndikatets kontroversielle våbensalg.
Vært: Anna Ingrisch.