Genstart: “Knep, forfrem, fyr”

Han er tysk tabloidpresses wunderkind. Julian Reichelt, den 41-årige chefredaktør på BILD, er blevet kaldt Europas mest magtfulde. Men i marts rammer en artikel forsiden hos ærkefjenden Der Spiegel. “Knep, forfrem, fyr”, lyder overskriften, der angiveligt beskriver Julian Reichelts modus operandi overfor unge kvinder på avisen. Reichelt overlever i første omgang afsløringen i et Tyskland, hvor #metoo-bevægelsen aldrig rigtig har fået luft under vingerne. Men da sagen ser ud til at true en milliardstor mediehandel på tværs af Atlanten, får den konsekvenser. Michael Reiter, DRs korrespondent i Tyskland, fortæller om et besynderligt metoo-drama i toppen af den tyske medieverden.
Vært: Simon Stefanski.