Genstart: Dømt til gæld

En bytur i 2011 udvikler sig dramatisk og ender med en betinget dom på 60 dages betinget fængsel for bedrageri og vold mod en taxachauffør. Nathalie har for længst udstået sin straf, men med dommen følger også et ansvar for sagsomkostninger og et erstatningsansvar til chaufføren. Med tårnhøje renter stiger gælden konstant – den er foreløbig på 714.000 kroner, men fortsætter bare med at vokse. Nathalie vil gerne afdrage på gælden, men med de høje renter, er det en uoverstigelig opgave. Og hun er ikke alene – mere end 80.000 tidligere dømte er i samme situation som hende. Nathalie Mortensen fortæller, hvad gælden gør ved livet efter en dom.
Vært: Anna Ingrisch.