Genstart: Det store bluffnummer?

“Mange troede ikke, det kunne lade sig gøre. Men nu står vi her.” Socialdemokratiet har med stor stolthed fremlagt et bud på tidlig tilbagetrækning for dem, der har knoklet fra de var teenagere. Men kan pensionsordningen virkelig leve op til slagordene om både at være tidlig, værdig og retfærdig? Eller er den et stort bluffnummer, som tidligere statsminister Løkke bedyrede? Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil vise sit eget bagland, at Socialdemokratiet stadig er til for dem, selvom partiet i årtier har været med til at forlænge arbejdslivet for alle.