Genstart: Det skyldige offer

For første gang nogensinde er en børnesoldat kendt skyldig i Haag. Dominic Ongwen blev bortført og hjernevasket af en kultisk kristen oprørshær i Uganda. Men han gik fra at være offer til selv at blive bøddel i toppen af det infame hierarki. Hvordan dømmer man en krigsforbryder, der hævder, at han blev nødt til at dræbe for at overleve? Vi taler med Stig Jensen, der er lektor ved Afrikastudier og selv har mødt tidligere børnesoldater i Uganda.