Genstart: Det afrikanske kalifat

Et spirende kalifat er på vej i det nordlige Mozambique. Her har rubiner, kul og naturgas i overflod skabt en skueplads for grådige internationale gribbe på jagt efter råstofferne. En russisk skyggehær, multinationale energivirksomheder, sydafrikanske lejesoldater og en inkompetent stat, der har svigtet sin befolkning og efterladt dem i armod. Samtidig vokser et kalifat med Islamisk Stat som forbillede. P1 Orienterings Afrika-medarbejder, Louise Windfeld-Høeberg tager os med ind i den mørke thriller, der lige nu spreder terror og frygt for fremtiden i det sydlige Afrika.
Vært: Knud Brix.
(Udsendt som podcast 8. september 2020).