Et seriemordersamfund

En 40-årig familiefar kører rundt på sin motorcykel i Irans helligste by. Han samler en prostitueret kvinde op og kører hende hjem til sit, hvor han kvæler hende i hendes eget tørklæde.
Scenen stammer fra den dansk-iranske filminstruktør Ali Abbasis seneste film ‘Holy Spider’, der bygger på den virkelige historie om en iransk seriemorder, som slog 16 prostituerede kvinder ihjel. Ifølge ham selv for at rense gaderne for kvindernes moralske fordærv. Filmen har provokeret præstestyret og får premiere, imens tusindvis af iranere går på gaden og brænder deres tørklæder i protest. Filminstruktør Ali Abbasi fortæller om drab på Irans kvinder – i virkeligheden og på film.
Vært: Anna Ingrisch.