Bad COP27

I det egyptiske ferieparadis Sharm el-Sheikh er solbrune badegæster skiftet ud med habitklædte regeringschefer, der deltager i FNs klimatopmøde. Normalt er topmødet stedet, hvor tusindvis af aktivister indtager gaderne i protest. Men på COP27 har de egyptiske værter gemt demonstrationer af vejen, fængslet lokale kritikere, og de aktivister, som er der, frygter at blive overvåget og chikaneret. Alligevel er klimaaktivist Mette Susgaard rejst til Sharm el-Sheikh for at presse politikerne til at sætte handling bag de flotte ord. Så er klimatopmødet noget værd, hvis man kvæler aktivismen? Det spørger vi Mette Susgaard om i dagens Genstart.
Vært: Thomas Tjaerandsen.