Teknik, der driller og bank i Brædstrup

Hvis du lyttede til vores VM-special i går, sad du nok tilbage med en hulens masse tanker på både godt og ondt. Men en af de ting, som vi alle kan blive enige i, er, at vores fodboldekspert Frida var helt formidabel i sin fodboldformidling. Derfor skal I ikke snydes for et lille recap fra i går. Vi skal også snakke om vores teknik her på DR. For hvis du har lyttet i den sidste tid, så har du måske bemærket, at vores teknik har drillet en del. Så derfor vil vi gerne høre fra jer, når tingene også driller på jeres arbejde. Vi skal også snakke om et slagsmål i Brædstrup, da et slagsmål blev startet på grund af en kommentar om en frisure.
Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.