Det er podcast, det er smølf

Det er en stor dag for Curlingklubbens arbejdsnormering, da producerende redaktør Joachim Holmgaard er tilbage på arbejde – han er dog gået glip af de seneste ugers hæsblæsende indholdsmæssige udvikling omkring relevante emner som citrusfrugter, og hvornår man hilser, og derfor har vi en del arbejde at gøre. Vi skal også forbi Björk, fordi hun har sagt, at hendes feministiske oprør var, at hun ville være ALLE smølfer, dengang hun var lille. Christian har udvist dårlig moral i en kø til en pantmaskine, som man logger på med MitID, og vi skal også forbi håndboldeksperten barnet Eigil, som er i håndbold-VM-stemning.