Brinkmanns briks: Kan fløjene i politik mødes? Nok ikke.

Kan liberalismen og socialismen arbejde sammen hen over midten? Vi genopliver to af de mest indflydelsesrige politiske filosoffer i dagens program for at finde ud af om magten kan deles på tværs af fløjene. Og for en gangs skyld bringer vi faktisk en mindre nyhed direkte til politikerne: NEJ, Mette, Søren, Jakob og Lars, i kan ikke samarbejde. Hør hvorfor.
Vært: Svend Brinkmann.
Gæster: Karl Marx i form af Magnus Møller Ziegler, phd-studerende ved Aarhus Universitet og underviser på Københavns Universitet og John Locke i form af Brian Degn Mårtensson, forstander på Sorø Fri Fagskole, derudover phd-studerende i pædagogisk filosofi og forfatter.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.